Strict Standards: Redefining already defined constructor for class wpdb in /var/www/lisbethmortensen.dk/public_html/wp-includes/wp-db.php on line 56

Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /var/www/lisbethmortensen.dk/public_html/wp-includes/cache.php on line 36

Strict Standards: Redefining already defined constructor for class WP_Object_Cache in /var/www/lisbethmortensen.dk/public_html/wp-includes/cache.php on line 384

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::start_lvl() should be compatible with Walker::start_lvl($output) in /var/www/lisbethmortensen.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 541

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::end_lvl() should be compatible with Walker::end_lvl($output) in /var/www/lisbethmortensen.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 541

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::start_el() should be compatible with Walker::start_el($output) in /var/www/lisbethmortensen.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 541

Strict Standards: Declaration of Walker_Page::end_el() should be compatible with Walker::end_el($output) in /var/www/lisbethmortensen.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 541

Strict Standards: Declaration of Walker_PageDropdown::start_el() should be compatible with Walker::start_el($output) in /var/www/lisbethmortensen.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 560

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::start_lvl() should be compatible with Walker::start_lvl($output) in /var/www/lisbethmortensen.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 659

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::end_lvl() should be compatible with Walker::end_lvl($output) in /var/www/lisbethmortensen.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 659

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::start_el() should be compatible with Walker::start_el($output) in /var/www/lisbethmortensen.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 659

Strict Standards: Declaration of Walker_Category::end_el() should be compatible with Walker::end_el($output) in /var/www/lisbethmortensen.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 659

Strict Standards: Declaration of Walker_CategoryDropdown::start_el() should be compatible with Walker::start_el($output) in /var/www/lisbethmortensen.dk/public_html/wp-includes/classes.php on line 684

Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /var/www/lisbethmortensen.dk/public_html/wp-includes/query.php on line 21

Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /var/www/lisbethmortensen.dk/public_html/wp-includes/theme.php on line 540
lisbethmortensen.dk » Indien januar 2008

Indien januar 2008


Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/lisbethmortensen.dk/public_html/wp-includes/formatting.php on line 82

 

30.-31. januar 

Saa er der tid til at skrive igen. Alt gaar fint. Har endelig faaet haevet penge. Er startet med at male sengene.  Patienterne er saa glade naar de faar en nymalet seng, og sengene ser helt nye ud. Laegen fik dem speciallavet af jern for 11 aar siden saa de kan holde mange aar endnu. Naeste gang jeg skal til byen vil jeg koebe sengetoej til sengene. Fik penge af Christian og Anne i julegave og disse penge skal bruges til dette formal. Sengetoej her bestaar af to lagner pga. varmen og saa pudebetraek til. Puderne og madrasserne her er af laeder, saa de er nemme at vaske. Vil ogsaa koebe taepper til sengene. Lige nu ligger inderne og fryser fordi de kalder det for vintertid. Jeg synes jo det er hoejsommer da varmen ligger paa 30-35 grader. Men nej, sommertid for dem er naar her er 40-50 grader, men da er jeg heldigvis taget hjem. Forhaabentligt til den danske sommer…

Patienterne er saa glade for de nymalede senge og kvinderne koger vand til mig saa jeg kan faa et varmt bad om eftermiddagen naar jeg er faerdig at male, og det nyder jeg virkelig. Ind imellem hjaelper patienterne med at male, alt efter hvordan de har det. Men alt dette giver dem ny energi. Her foregaar noget som ikke er almindeligt og de deltager lysteligt. Da jeg bad om at faa varmt vant til at vaske madrassen og puden med fattede de intet. Men jeg fik da vandet og brugte min brune saebe og skurede og skrubbede mens 7 kvinder stod omkring mig og studerede denne maerkelige kvinde som brugte varmt vand og saebe. Paa en made kan jeg godt forstaa dem. De sidder ved et udendoers ildsted og hver gang der skal koges vand eller laves mad, skal de selv hente braendet og de laesser det paa hovedet. Saebe koster penge og disse er meget fattige, saa en masse knofedt, de ved de hvad er.

Tager jaevnligt fotos men kan ikke faa dem fra kameraet til computeren. Maa finde en fotohandler i en af de stoerre byer naar jeg engang kommer dertil.

 

De sidste mange naetter her har jeg haft rottebesoeg, og derfor naesten ikke sovet. Har hele tiden hoert en mus om natten og synes at den var ret stoejende. Laegen koebte saa rotte/musegift og lagde det 3 steder i mit rum og forskellige andre staeder paa hospitalet. Men saa startede festen….. Fra kl. 23 til kl. 06 i 3 naetter. Jeg havde saa lyset taendt i 2 natter for at se hvad der skete, men festen blev slet ikke mindre munter. Tvaertimod. En rotte satte sig paa skrivebordet og saa sad/laa vi og kiggede paa hinanden. Samtidig var der en pokkers larm fra koekkenet, saa jeg fandt ud af at der var 2 rotter, for rotter var det og ikke mus. Jeg proevede at fortaelle rotten at den forstyrrede min nattesoevn og bad den paent om at smutte, men taenk, den stjal min kuglepen, smed den paa gulvet og proevede at hive den med sig ud i koekkenet. Det ville jeg ikke acceptere, da det er min ynglings-Parker-pen, saa jeg smed en stor daase efter den. Fik reddet kuglepennen. Naeste morgen saa jeg at de havde vaeret oppe ovenpaa skabene i koekkenet og hevet en oplader til en mobiltlf. ned og proevet at hive den med ned i afloebsroeret under vasken. Men opladeren var for stor til hullet. Mit toej som haenger i koekkenet havde de “smidt” paa gulvet samt nogle tomme vandflasker som stod paa bordet. Saa kan jeg bedre forstaa at der var saa megen stoej. De spiser af giften, kan jeg se, men er aabenbart immune. Fik  at vide af en af faedrene til en patient at i deres vaerelse havde de fundet en doed rotte, saa den havde ikke kunnet taale giften. Den foerste nat jeg var vaek herfra proevede de at fange rotterne. Laegen var her pga en af patienterne skulle have en blodtransfusion. Men jeg havde sat en 4-liters malingspand ovenpaa afloebshullet, saa de kunne jo ikke komme op. I aften blev der saa sat en rottefaelde op, men igen, jeg fjerner ikke denne spand…. Vil have min nattesoevn. Men saa kan vi jo ogsaa se om de kommer ind andre veje. Rotterne kommer ind nu, fordi boenderne her hoester markerne nu.

Ak ja, det gaar lysteligt for sig her….. I gaar saa jeg saa at de har forlystet sig med at spise mit toej. Jeg har kun 4 saet toej, saa jeg kan faktisk ikke undvaere noget. Havde 3 saet med fra Danmark og koebte et saet i Hyderabad. Bukserne til dette saet smagte aabenbart godt, for der var mange huller I dem, og jeg har kun haft dem paa 1 gang. De er givet videre til en af kvinderne som vil sy toej til sine boern. Et af mine toerklaeder er lige til at smide ud, for ogsaa her er der store huller i. Kan bruge det til en klud for dem bruger jeg mange af her naar jeg vasker senge og madrasser. – Fandt paa at saette sandpaper i doeraabningen fra koekken til vaerelse og den nat kunne jeg hoere rotten proeve at gnave sig igennem, men det lykkedes ikke. Da jeg aabnede doeren om morgenen sad rotten der. Jeg kaldte paa en af kvinderne som fangede den og slog den ihjel. De ville have at jeg skulle holde den i halen og saa ville de tage et foto men jeg takkede paent nej. Tog et foto af kvinden med rotten. Denne sidste nat har vaeret rottefri og jeg har faaet en hel lang nattesoevn. Dejligt.

 

Har vaeret med Dr. Lakhsmi (laegens kone) for at besoege hendes familie i 2 dage 3 1/2 timers togkoersel herfra. Hendes mor doede for 8 aar siden og der skulle holdes en mindehoejtid for hende . Samtidig er der to meget beroemte templer taet paa hendes foedeby som vi  besoegte. Vi besoegte ogsaa en lokal skole som hendes onkel har startet. Dejligt at se at der var klasser med faa boern i hver klasse. Et lille dejligt afbraek efter mange naetter uden soevn pga. rotterne. Jeg sov i hele 10 timer.

 

I gaar koebte laegen en masse medicin og naturprodukter. Jeg har faaet ansvaret af dette. Har lige sorteret dette og skal saa saelge det til patienterne. Hidtil er patienter kommet til konsultation, blevet undersoegt, faaet en recept og saa skulle de paaroerende hente medicinen paa apoteket for siden at komme tilbage og faa en sproejte eller to. Dette kunne tage en hel dag for nogle gange skal de ligge med drop. Nu bliver de undersoegt, koeber det de skal bruge her og faar behandling med det samme. De sparer en halv dag paa denne maade. Samtidig bliver der mere ro til de patienter som er indlagt. Laegen koebte for 20.000 rubees, det er ca. 2.600 kr. Han har faaet en masse for disse penge. Jeg hoerer hele tiden (fra nogle af de patienter som kan engelsk) at de ikke faar behandling med naturmedicin andre steder. Tit bliver de smidt ud fra hospitaler pga. at de har aids, eller ogsaa faar de ikke den medicin som virkelig kan hjaelpe. Saa det er mirakler jeg ser her. Medicin, naturmedicin, kosttilskud, healing, massage og akupressur. Helt fantastisk.

 

Vi har ikke haft vand her nu i 10 dage. Egentligt gaar det forbloeffende godt. Vi henter vand ved en naerliggende broend imellem majsmarkerne. Passer selvfoelgelig paa slanger og skorpioner…. Det er et af roerene som er defekte. Jeg ved ikke helt hvornaar det bliver repareret. Men her er kun 2 vandhaner og mit toilet som bruger vand, samt en vandhane udenfor, saa for inderne er det intet problem.

Vi snakker dog meget om at faa gravet en broend her. Det kan goeres for kun 5.500 kr, saa det er jo ikke meget. Men det vil hjaelpe utroligt meget, synes jeg. Samtidig er vi igang med at finde ud af en vandrensemaskine, saa man kan drikke vandet.

Vi snakker ogsaa om at faa en generator. Den koster ca.8.000 kr. Her er meget tit stroemafbrydelse. Jeg talte med en mand fra “el-forsyningen” og han fortalte at de leverer her i nogle timer og saa til andre omraader paa andre tidspunkter. De kan ikke levere stroem til noget sted hele tiden. Saa prov jer at forestille jer et betonghus uden vifter i 40-50 graders varme…

 

I gaar koebte jeg en naale-destruerings-maskine. Lige nu bliver naalene smidt iet kaempe cementroer sammen med alt andet affald og saa braendt. Men naale kan jo ikke braende, saa jeg kan slet ikke acceptere at se disse naale ligge og flyde. Maskinen var billig, kun ca. 500 kr.

 

Vi droemmer ogsaa stort her: Har talt med en arkitekt om at faa bygget en etage mere paa bygningen her. Arkitekten vurderer det til ca. 250.000 kr. Saa det er ikke dyrt. Dette er med alle installationer samt 2 toiletter og 2 bade paa hver etage, samt 2 koekkener, plus et gaestevaerelse til mig naar jeg er her. Der skal ogsaa vaere vaerelser til personalet, som lige nu sover i samme rum som patienterne. Ja, det er virkelig primitivt, men dette sted skal have et loeft og det er min “nye” opgave, foeler jeg.  Sammen med laegen, for alene kan jeg intet goere.

 

Vi snakker ogsaa om at koebe en ambulance. Ude i landsbyerne er der mange aidspatienter som ikke kan komme hertil. De har ikke penge til bussen eller ogsaa er de for svage til rejsen. En taxa er udelukket. Taxaer vil ikke koere med aidspatienter her. Det skal saa vaere en jeep pga. regntiden, hvor vejene tit er ufremkommelige. Den vil koste ca. 55.000 kr. Hvis den er ny.

Saa dette hospital er blevet “mit” hospital i hjertet. Ligesom Santibariskolen og “mine” handicappede boern paa Nye Liv Hjemmet. Laegen siger at hvis vi faar bygget en etage mere paa her, saa faar jeg mit eget sted naar jeg kommer, for han er ikke i tvivl om at jeg vil komme hertil igen og igen. Og jeg tror at han har ret. –

Saa nu er planerne klare og saa maa vi finde ud af hvordan vi kan financere alt dette. Jeg er ikke i tvivl om at alt dette skal goeres her og at jeg er her for at hjaelpe med dette. Naar jeg rejser ud paa denne maade er der altid et “hoejere formal”. En ny vej som jeg ikke kender fra starten af, men denne vej er altid spaendende at foelge.

 

I gaar talte jeg med Nekbar Mia fra Santibari (skolen). Jeg rejser dertil sidst i marts og bliver ca.14 dage. Han sagde at jeg var velkommen til at blive meget laengere. Dejligt at foele sig saa velkommen. Nekbar talte ogsaa med laegen og han fortalte at han har faaet at vide fra IB i Danmark at han skulle starte et program med oplysning omkring Hiv/aids. Desvaerre kan han ikke faa nogen til at tage ud til landsbyer og skoler. Saa han inviterede laegen her at komme nogle dage og tage rundt. Dette kan sagtens kombineres med mit besoeg der, saa jeg kan komme med rundt og fortaelle om min viden omkring hiv/aids i Danmark. I Danmark er der meget faa som udvikler aids pga. at de faar den rette medicin, saa snart man konstanterer at man er hiv positiv og at behovet for medicin er til stede.

 

Samtidig er vi inviteret til en anden stat i nordoest Indien til et katolsk kloster som driver en skole. Ogsaa de vil have laegen til at fortaelle om sine erfaringer med behandling af sygdommen samt at fortaelle de unge om forebyggelse. De moedte laegen paa en konference i Chennai. Saa lige pludselig har vi en “mission” andre steder i Indien. Herligt. For oplysning omkring Hiv/aids er utrolig vigtig. Lige nu er der kun ca. 5-6 procent smittede i Indien imod ca. 25 procent iAfrika. Saa forebyggelse er utrolig vigtig paa dette tidspunkt.

Laegen har faaet printet en folder med oplysning om forebyggelse og den skal nu deles ud i hele staten. Han har hyret en mand med motorcykel og han skal besoege alle laeger i staten. Dette vil tage ca. 10 dage. Samtidig faar disse laeger notesblokkke med henvisning til dette sted. Det er kun de alvorligste tilfaelde som ender her. Netop derfor er det saa stort at se naar der er store forandringer paa kort tid.

 

Desvaerre har jeg intet hoert fra Brother Sebastian fra Nyt Liv endnu, men jeg vil ringe til ham i dag. Togbilletten skal koebes mindst 20 dage foer og jeg vil dertil sidst i februar.

 

Anne, Ninna og Henning, tak for jeres varme hilsner i min gaestebog.

 

Knus til jer alle som laeser dette.

   

30. januar En kort hilsen. Foerst: Christian, tillykke med din foedselsdag. Min mobil virker ikke disse dage, saa jeg kan ikke ringe.

 Alt gaar fint her. Oplever en masse. Har vaeret paa en kort tur (2-dages tur) med laegens kone for at besoege hendes familie og for at besoege nogle templer samt en skole. - Har haft rottebesoeg, men alt dette skriver jeg mere om paa mit usb og sender saa snart jeg kan. 

Jeg har malet den foerste seng og det foeles rigtigt godt. Saa alt i alt: alt ok her i Indien hvor solen skinner hele dagen (omkring 30 grader) og naetterne er stjerneklare.   

Mangler mail fra flere af jer. Regner med at I har skrevet til min paradismail-adresse. Men jeg kan ikke komme ind paa den. Saa en boen til jer som har skrevet til denne adresse: Please, send disse mail igen til min orangenetadresse. lisbeth_henni@orangenet.dk

 17. januar – 22. januar

 

Ved ikke hvornar jeg kommer paa nettet igen. Men skriver paa mit usb og saa kommer dette frem, naar jeg faar mulighed for det.

Det gaar rigtigt fint her. Jeg trives og alle er soede og rare. Det er utroligt at opleve hvor taet paa folk man kan komme uden at vi kan kommunikere via sproget. Men en masse mimik, kropssprog og en masse latter goer at vi forstaar hinanden og hygger rigtigt meget. Patienterne har let ved at fortaelle mig hvor mange boern de har eller hvor de har smerter osv. Og saa laerer de mig en masse Telugu = det lokale sprog. Noget af det tamilske som jeg kan, ligner dette, saa det goer det hele lettere at laere.

 

Jeg bor paa hospitalet saa  jeg er sammen med patienterne hele tiden. Jeg har min morgenrunde og aftenrunde hvor jeg maaler temperatur og blodtryk. En pige paa 11 aar skal jeg maale temperatur paa hver 6. time. Hun er den eneste som kan engelsk, saa vi taler ret meget sammen. Naar en patient bliver indlagt her indlaegger man samtidig familien. Den lille pige har jaevnligt 7-10 familiemedlemmer her. Hendes 2 bedstemoedre overnatter. Hun er foraeldreloes. Begge foraeldre er doede af hiv. Hun er selv hiv positiv, har salamonella, tyfus samt infektion i lungerne, saa en masse paa en gang. Jeg laerer en masse om symptomer og det skal nok komme mig til gode hvis naeste “opgave” er I Afrika.

Familierne kokkerer lysteligt. Nogle udenfor, nogle indenfor. Saa sidder de paa gulvene og spiser. Det er de jo vant til! Laegen havde en kokkepige til at lave maden til patienterne, saa han var sikker paa de fik god og sund mad, men patienterne havde svaert ved at acceptere det. Saa lige nu accepterer han at de paaroerende kokkerer paa hospitalet.

 

Laegens kone laver mad til mig og laegen bringer det hertil naar han kommer. Det er god varierende mad. Ris, fisk, koed, groentsager m diverse sovse samt buttermilk= Smoermaelk, som jeg er kommet til at holde rigtigt meget af. Erstatter min danske kaernemaelk.

Kaffe og te faar jeg kogt her. Det er en fin ordning. Havde faaet at vide at jeg selv skulle kokkerere, og det var jeg ikke saa glad for. Men det loeste sig af sig selv. Patienterne giver mig lidt frugt og nogle snacks. Meget soedt af dem, for de har naesten ingen penge, men oensker at dele det lidt de har med mig. Det er da roerende. Og jeg er jo glad for den tillid de derved viser mig. Noget af den mad de giver mig, maa jeg ikke spise, men jeg tager imod det og takker paent. Desvaerre maa jeg saa smide det ud, og det er jeg ikke glad for, men jeg vil ikke saare dem ved at sige nej til deres “gaver”. 

 

Vi skulle have vaeret ude at koebe geder, men jeg er blevet en fattig “indisk” kvinde. Har proevet at haeve penge 7 gange i 3 forskellige byer. 6 gange sagde maskinerne at jeg ikke kan haeve og en anden maskine sagde at jeg kun havde 430 rubees paa min konto. Dette er umuligt, i kraft af at ingen andre banker kan gaa ind paa min saldo. Men dette betyder at jeg sidder her med ingen penge, saa jeg bliver nu “forsoerget” af en indisk laegefamilie. Laegen koeber vand til mig, for det er egentligt det eneste jeg mangler. En lidt maerkelig situation for en kvinde som mig, som er vant til at klare mig selv. Vi skal proeve en automat i en stoerre by, men jeg ved ikke hvornaar det bliver. Men saa laenge jeg faar vand og mad gaar det jo nok. Jeg er jo ret vant til at tage tingene som de er. Jeg har spurgt laegen om han ikke kan arrangere et aegteskab for mig – med en rig inder, men det synes han nu ikke er en god ide. Saa vil han heller forsoerge mig, siger han og det er  jo soedt. Men vi laver meget sjov med min situation. Har I dag 21. jan. faaet at vide at hvis vi koerer 70 km til en stoerre by, saa skal det kunne lykkes. Saa det proever vi en af dagene, naar vi faar tid. 

 

Her er ret moejbeskidt, men nu proever jeg at faa dem til at vaske gulvene hver morgen. Indere er meget renlige med dem selv, men hvad angaar rengoering i hjemmene og her paa hospitalet er der meget at laere dem. Men det er ogsaa svaert. Stoevet ligger tykt udenfor og selvfoelgelig kommer det ind i hjemmene. Indtil videre vasker de i koldt vand, men det naeste bliver at laere dem at vaske gulvene mm i varmt vand. Jeg har brun saebe med og har lovet mig selv at alt – og jeg mener alt skal vaskes. Naar de ser at jeg gaar i gang er de utroligt hjaelpsomme. Saa ved faelles hjaelp skal vi nok komme langt. Jeg har vasket min egen lille “lejlighed”. Har mit eget toilet, koekken samt vaerelse. Det lyder fornemt, men det er noget vaerre gammelt noget. Der er ingen bruser, men en vandhane paa vaeggen, selvfoelgelig kun med koldt vand. Koekkenrummet samt mit rum bliver brugt til medicinrum samt lagerrum for alle andre ting som et hospital nu har. (Ikke fordi det er meget her!) Saa mine rum bliver flittigt besoegt.

Jeg havde en del ting med fra Danmark, og det bliver flittigt brugt. Kanyler, sproejter, gummihandsker, desinfektionsmiddel, plaster, samt en hel del andre ting, som jeg slet ikke kender. Men dejligt at kunne hjaelpe paa denne made.

De synes at det er meget maerkeligt at jeg vasker mit toej selv og flere har tilbudt at de vil vaske det. Men jeg er jo vant til at vaske selv, saa det fortsaetter jeg med. Kan maaske nok se, at hvis jeg fik en af kvinderne til det, kunne hun tjene lidt ekstra og paa den made maaske faa raad til medicin, men dette skal jeg lige overvinde – hvis jeg kan. Har dog accepteret at en af dem vasker mit sengetoej en gang om ugen.

 

Vi skal ogsaa koebe maling. Jeg vil male alle hospitalssengene hvide. De er ret rustne og det kan jeg slet ikke holde ud at se paa. Jeg har fortalt dem at jeg vil male dem, og saa siger de: “nej, nej, du skal ikke male, vi skal nok”. Saa jeg kommer ikke til at male alene og det er jo fint.

Laegen sagde I gaar (16/1) at jeg efter disse faa dage allerede har loeftet stemningen paa hospitalet. Patienterne taler nu paa kryds og tvaers (her er bade kristne, muslimer og hinduer) og vi moedes alle udenfor nu om aftenen og stemningen er hoej. I gaar (18/1) fik jeg sari paa og saa blev der ellers taget fotos af os. Den lille pige laerte mig at danse til stor morskab for alle de andre. Hun laerte mig at synge en sang til aere for maanen. Jeg uddeler lidt balloner til boernene her og vi spiller bold med dem. Maa koebe bolde naar jeg kommer til  en by og faar skaffet penge.

 

Laegen og jeg har vores lille hyggestund udenfor om aftenen. Vi taler en masse ting igennem. Forholdene paa hospitalet, fremtiden, hvad der kan goeres bedre og hvad der fungerer godt. Han fortaeller en masse omkring hiv/aids i Indien og hvordan sygdommen udvikler sig. Jeg kan saa supplere med den viden jeg har omkring sygdomme I Danmark, for der er jo saa mange sygdomme som vi ikke har mere, men som florerer meget her. Bl.a. polio, tuberkulose, tyfus samt forskellige boernesygdomme, Saa jeg laerer en masse og det nyder jeg. Og laegen er lige saa videbegaerlig som mig. Herligt.

 

Lige pludselig kan han sige: Naa, nu vil patienterne have at jeg koerer hjem.… Og hans intuition er rigtig, for saa snart han koerer, myldrer de frem og saa starter vores aftenhygge. Saa selvom inderne her ikke kender ordet hygge, praktiserer de en masse af det.

 

Laegen har samtidig en funktion som vismand. Mange kommer for at spoerge ham om raad og saa tager vi en spadseretur ned ad vejen - for jeg faar lov til at komme med, og bliver hele tiden indraget i samtalen. Det er unge maend som vil have raad om uddannelse, aegteskab mv. Laegen tilbyder sittings med familierne for at forklare dem hvor vigtigt det er at de unge faar en uddannelse inden de gifter sig. Dette er jo et land hvor der er arrangerede aegteskaber.

I gaar var der en mand som havde aegteskabelige problemer. Han mente at hans kone saa en anden mand og hvordan kunne han faa hende tilbage?

En hiv patient havde problemer med sin arbejdsgiver, pga af nogle sygedage. Laegen gaar hele vejen ind og stoetter og ringer til arbejdsgiveren – som dog ikke faar at vide at patienten har hiv.

Saa det er ikke kun laege-patient her, nej, en masse raadgivning og vejledning og det er saa vigtigt. Og meget dejligt for mig at se. Respekterer indere som arbejder for at goere det indiske samfund bedre.

 

Jeg har ringet til drengene fra Nyt Liv hvor jeg tilbragte 5 mdr. De nu bor i Dindigul. De har det rigtigt godt der og bliver stoettet og ikke straffet. De blev saa glade for at hoere at det var auntie (tante) Lisbeth og at jeg var i Indien. Alle ville de snakke med mig for at hoere min stemme. Det var saa roerende og taarerne loeb ned af mine kinder, for hvor jeg dog har savnet disse boern. Da jeg hoerte deres stemmer, kunne jeg tydeligt huske deres navne. Det er nu snart 2 aar siden jeg rejste hjem fra Indien efter 5 mdr her. Men jeg er meget taknemlig for atter at vaere tilbage. Jeg ved ikke hvad det er som drager her, men jeg trives, selv under disse fattige og meget simple forhold som jeg jo er i.  

Jeg har skrevet en mail til Brother Sebastian paa Nyt Liv for at hoere om jeg maa komme og besoege de handicappede boern. Venter paa svaret, men regner da ikke med at han vil sige nej. Det bliver nok mere et spoergsmaal om jeg kan overnatte der. Men saa bor jeg I Madurai og koerer med bus den time det nu tager for at komme dertil.

 

21/1. Er stadig ikke kommet paa nettet. Har stadig ikke fundet en pengeautomat som vil udlevere penge til mig. Men ellers gaar alt fint.

 

Vi er startet med at producere en speciel mixtur af laegeplanter samt krydderier. Denne mixtur skal vaere specielt god for hiv/aids patienter. Et hiv/aidssted I Kenya har lagt opskriften paa nettet og vi har skaffet de ting som skal i. Dette skal proeves af. Denne mixtur vil opbygge patienternes immunforsvar og det er jo vigtigt. Foreloebig har vi ingen planer om at saelge den, men kun uddele den til de indlagte patienter. Men lad os nu se. Paa dette sted er der ingen som ved, hvad der kan ske…. Dette er et ret spaendende eksperiment. Mixturen skal hedde Lotusmixtur. Flot navn med en masse haab og styrke i. Meget spaendene for mig at deltage I, for igen her laerer jeg en masse.

 

22/1 Laegen har lovet at tage sin baerbare computer med I aften og saa haaber jeg at jeg kan faa lagt dette paa hjemmesiden.

 

Knus til jer alle derhjemme

 

 

 14. januarMeget kort. Har det fint. Fik et indisk tlf.nr. men det meget hurtigt i udu. maaske senere i dag eller i morgen. Mangler internetkontakt pga min tlf kan ikke bruges til det, saa jeg skal ha en ny brugt tlf. Har faaet den, men mangler kablet. Computeren virker dog fint…..Dette er Indien og forholdene er som de er. Alt gaar fint her. Jeg tjekker patienterne hver morgen og hver aften. Fik i gaar en lille patient paa 11 aar. Hun skal tjekkes hver 6 time.  Oplever en masse ting men blir nost til at vente med at fortaelle. Men jeg har det fint. Vejret er behageligt. Savner lidt kontakt med omverdenen - jer - men det kommer nok. Har ikke tid til at tjekke mail i dag, men vi hoeres.10. januar
Saa er jeg kommet til Hyderabad. Turen hertil gik fint. Meget lang, med forsinkelser og ikke ankommet bagage, men saadan er det jo. Naaede flyene videre selvom jeg var forsinket og har modtaget bagagen. Jeg leger tursit. Laegen Ashok tar sig godt af mig sammen med to af hans venner, saa vi besoeger kunstparker og templer. Meget sodt af dem og jeg nyder at blive guidet rundt. Er jo vant til at klare mig alene. I morgen henter vi Ashoks datter paa hendes kostskole og saa drager vi til hospitalet. Det er jeg jo meget spaendt paa at komme til. Sidder paa internetcafe nu, saa jeg skriver ikke mere nu. Men alt vel her. Jeg nyder de 26 grader og savner slet ikke den kolde danske vinter.Så er der kun få dage til jeg rejser. Er rejseklar, men mangler en masse ting som skal være i orden herhjemme når jeg nu forlader Danmark i ca. 3½  måned. Er sikker på at jeg når det hele, så ingen stress her.I disse dage modtager jeg så utrolig megen hjertevarme fra mennesker jeg holder af. Donationer til hospitalet i indien. Både kontanter, udstyr til hospitalet, tøj til børnene, læsebøger, legeting, høreapparater og er jeg er jer alle utrolig taknemmelig for alt jeg får. Vil her på siden senere fortælle havd tingene bliver brugt til og fortælle hvad jeg køber for de penge jeg modtager. Det er så utroligt flot af jer at I alle støtter mig. Det varmer bare så meget og jeg kan nok aldrig takke jer nok for det. Men I skal alle vide, at alt hjælper på dette fattige sted, jeg nu drager til. Og jeg glæder mig meget til at komme igang med at arbejde der og finde ud af hvor jeg kan hjælpe.Jeg har modtaget en kort “arbejdsliste”: Tjekke og uddele medicin, uddele litteratur omkring hiv/aids, tjekke temperatur på patienterne samt veje dem. Vaske dem, give dem mad og drikke. Massere dem. Der kommer sikkert meget mere når jeg kommer igang. Der kommer en del ambulante patienter ml. 25-50 om dagen. Så jeg skal både hjælpe med dem samt de patienter som er indlagt.Medicingivningen er jeg vant til både da jeg arbejdede på plejehjem og nu hvor jeg arbejder med handicappede børn. Sprøjter holder jeg mig langt fra. På hospitalet bliver brugt gummihandsker og masker, så det skal nok gå godt.Jeg har fået en del vaccinationer. Opfrisket min japanske hjernehindebetændelse og fået 3 vacciner mod Hebatitis B. Dette er fordi jeg arbejder med hiv/aids patienter. Så jeg er sikret så godt jeg kan inden jeg rejser fra Danmark.Mit digitalkamera er gået i stykker, så min plan om at lægge fotos ind bliver nok ikke til noget. Ærgeligt. Så I må nøjes med “dagbogs”tekst. Skal nok styre mig denne gang så det ikke bliver så meget som sidste gang jeg var i Indien. — Jeg rejser tirsdag 8. januar kl. 4.30 og lander i Hyderabad 9. januar kl. 4.30. Denne by ligger 700 km fra hospitalet, men jeg bliver hentet i bil af lægen, som også skal hente sine børn som går på kostskole i storbyen. Når vi kommer til landsbyen er der en kæmpehindufestival som skal fejres i 4 dage. Har før oplevet disse festivaler og det er altid en stor oplevelse.Lægger adressen ind:

Lisbeth Mortensen

St.Luke’s Hiv/Aids Care Center

Nuzividu Road

Hanuman Junction

Krishna dist.

Andhra Paradesh - 521105

Lægens tlf.nr. 91 99893 55599

Bare indtil jeg får mit eget tlf.nr…….