Lisbeth Mortensen - logo



Om malerierne (temaer)

Malerierne er nummererede i den rækkefølge de er malet. Dvs. at de nyeste malerier er forrest.
På hjemmesiden er malerierne opdelte i temaer. Her vil jeg skrive lidt om hvert tema (klik på temaet for at se malerierne):

Blå malerier
Betyder noget helt specielt for mig. Jeg befinder mig i mit helt eget univers, når jeg maler dem. Føler dyb indre ro, fred og kærlighed.

Grønne malerier
Når jeg maler grønne malerier føler jeg en utrolig lethed og stor frihed.

Engle
Jeg har malet mange engle disse år. Tror på at vi bliver passet på af engle. Tror at de er meget nærværende i vores dagligdag og at de er villige til at hjælpe os, hvis vi beder om hjælp. Englen Iris føler jeg passer på mig og det føler jeg stor tryghed ved. Ærkeenglen Michael står for mig som ham som sender lys og velsignelse til jorden. Noget jordkloden har meget brug.

Energier
Jeg prøver at male malerier med al min kærlighed, i håbet om at de som ser mine malerier kan mærke den Guddommelige, universelle kærlighed, som vi alle har brug for.

Færøerne
Jeg fik gang i mine færømalerier efter en opfordring til at deltage i Nordisk Dag i Aalborg i april 2005. Maler efter fotografier som jeg har taget på mine mange ture rundt i den færøske natur. Tilfører sand fra Sandageri. Dette giver en meget spændende effekt. Jeg glæder mig meget til at udstille i Smiðjan i Tórshavn i september 2005 og i butikscentret SMS samme måned. Glæder mig til at vise mine malerier frem. Fra jeg flyttede til Danmark i 1992 og til oktober 2004 var jeg ikke på Færøerne. Så det er en stor glæde at vise færingerne mine malerier.

Grønland
Efter flere ophold på Grønland har jeg malet en del grønlandsmalerier. Jeg er meget begejstret over naturen, isbjergene og den grønlandske hval som majestætisk svømmer forbi. Også den grønlandske ravn er meget fascinerende, særligt når den står helt stille i luften pga. modvind. På Grønland har jeg også malet flere auramalerier.

Indien
Min søn, Christian, er tilknyttet International Børnehjælp. Jeg har fået nogle af hans fotos og malet videre fra dem. Disse første fire malerier er trykt som postkort og kan bestilles hér. Salget af postkortene går til hjælp til børn i Nordindien.
Efter mit ophold i Indien i februar 2005 har jeg malet 4 Himalayamalerier. Jeg har brugt indisk håndlavet papir i disse malerier.
Jeg rejser til Sydindien fra november 2005 for at arbejde med handicappede børn i et halvt år. Dette glæder jeg mig rigtig meget til.

Hologram
Efter et foredrag om at hvert menneske har sit eget helt unikke hologram i hver eneste celle, malede jeg disse tre malerier. Er dybt fascineret af denne tanke, som sætter unikke farver og mønstre på os mennesker i stedet for - kun - DNA-streger.

Temperamentsmalerier
Når jeg maler disse malerier får jeg afløb for vrede eller afmagt. En god måde at afreagere på! Heldigvis er det ikke tit jeg har brug for dette, men malerierne taler for sig.

Aura/healingsmalerier
Er personligt malede malerier. Jeg "aflæser" personer og maler nogle malerier udfra deres energier. Disse malerier på hjemmesiden er alle malede på Grønland i 1999. For bestilling af et auramaleri: send en mail til mig.

Oliekridt
Oliekridt er dejligt at sidde og arbejde med når man skal slappe af.

Akvareller
Har her medtaget nogle eksempler på nogle af mine akvareller.



Malerier


Temaer


Skulpturer


Udstillinger


Om Lisbeth


Gæstebog


Kontakt


Links